Sådan er du en god støtte som pårørende til psykisk vold

Annonce – sponsoreret indhold.

Som pårørende til psykisk vold står du ofte med en klump i maven og ingen manual: Du kan se, at din veninde langsomt forandrer sig, men du ved ikke, om du må sige noget, og hvordan du i givet fald gør det uden at skubbe hende væk. Det korte svar er, at du hjælper mest ved at være rolig, vedholdende og ikke-dømmende. Du skal ikke overtage hendes beslutninger eller presse hende til at gå. Du skal være det trygge sted, hun altid kan vende tilbage til. Her får du en trin-for-trin-guide til at genkende tegnene, tage samtalen, holde fast i venskabet og passe på dig selv.

Når du er pårørende til psykisk vold: Hvad du egentlig kigger på

Psykisk vold er ikke en uheldig bemærkning i et skænderi eller en dårlig periode i et parforhold. Det er et mønster, hvor én part gentagne gange nedgør, kontrollerer, isolerer, truer eller manipulerer den anden. Over tid får den ene mere magt, og den anden får mindre plads og mindre tillid til sig selv.

Mønstret kan se ud på mange måder:

• Latterliggørelse eller kritik af udseende, evner eller måden at være mor på.
• Kontrol med telefon, beskeder, penge eller hvor man færdes.
• Straf i form af tavshed, kulde eller afvisning.
• Skiftevis varme og afvisning, så man aldrig ved, hvad der venter derhjemme.
• Benægtelse af ting, der er sket, så man begynder at tvivle på sin egen hukommelse.
• Trusler om at gå, tage børnene eller ødelægge ens omdømme.

Netop fordi det ofte er snigende, kan din veninde selv være overbevist om, at problemet ligger hos hende. Det er en vigtig grund til, at du ikke skal forvente, at hun straks nikker genkendende, når du siger noget.

Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, kan det hjælpe at læse mere om psykisk vold som pårørende. Skilsmissekonsulenten gennemgår blandt andet, hvad der adskiller psykisk vold fra almindelig konflikt, og hvordan du kan nærme dig en person, du er bekymret for. Du behøver ikke have alle svarene, før du begynder at være en støtte.

Sådan genkender du tegnene hos en veninde, når du ikke er i forholdet

Du ser kun brudstykker udefra, og det er helt i orden. Du skal ikke bevise noget eller stille en diagnose. Du skal lægge mærke til forandringer over tid og tage dem alvorligt, uden at drage forhastede konklusioner.

Forandringer i adfærd og kontakt

• Hun aflyser oftere i sidste øjeblik og undskylder meget, ofte med en uklar forklaring.
• Hun svarer hurtigt på beskeder, når partneren er i nærheden, eller slet ikke i lange perioder.
• Hun tjekker sin telefon nervøst eller forklarer sig, før du har spurgt om noget.
• Hun virker anspændt, når partneren kommer ind i rummet, eller ændrer tone og humør.
• Hun siger “det er nok bare mig”, “jeg overreagerer” eller “han/hun har det bare svært”.

Forandringer i stil og udstråling

Her ser du som veninde ofte noget, andre overser. En person, der før elskede farver, smykker eller en bestemt signaturduft, kan pludselig vælge det mest neutrale og usynlige. Måske holder hun op med at gøre noget ud af sig selv, fordi det udløser kommentarer. Måske gør hun omvendt overdrevent meget ud af det for at undgå kritik. Hun kan også virke mindre legende, mindre sprudlende og mere forsigtig i sin måde at tale på.

Pas på med at læse for meget ind i ét enkelt tegn. Ændret stil og aflysninger kan også skyldes sygdom, sorg, stress eller en ny livsfase. Det er kombinationen og retningen, der tæller: At hun gradvist bliver mindre, mere lukket og mere bekymret for, hvad der sker, hvis hun gør noget “forkert”.

Skriv gerne korte noter til dig selv med datoer og konkrete episoder. Det gør det lettere at holde fast i, hvad du faktisk har set, og ikke mindst at fortælle det roligt og præcist, hvis der opstår en god åbning.

Sådan tager du den første samtale uden at dømme

Den første samtale handler ikke om at overbevise. Den handler om at åbne en dør og vise, at du er et sikkert sted at lande. Hvis hun lukker ned, har du ikke fejlet. Du har plantet et frø.

Vælg tid og sted med omhu

• Tal med hende på tomandshånd, aldrig foran partneren, børn eller fælles venner.
• Vælg et roligt sted uden tidspres, fx en gåtur eller en kop kaffe hos dig selv.
• Brug ikke beskeder til det svære. Hvis partneren har adgang til hendes telefon, kan din bekymring havne de forkerte steder.

Sig det med jeg-sprog og konkrete observationer

Beskriv, hvad du har set og mærket, i stedet for at give en dom over forholdet. Det er langt lettere at høre.

• “Jeg har savnet dig, og jeg har lagt mærke til, at du virker træt på det seneste. Hvordan har du det egentlig?”
• “Jeg bliver lidt bekymret, når du virker nervøs for at komme for sent hjem. Er der noget, du vil fortælle?”
• “Du behøver ikke sige noget. Jeg vil bare gerne have, at du ved, at jeg er her, uanset hvad.”

Det du bør undgå

• Ultimatummer: “Hvis du bliver, kan jeg ikke være din veninde” kan ende med, at hun vælger partneren og mister dig.
• Hård kritik af partneren: Hun kan føle, at du angriber hende og hendes valg. Hold dig til, hvordan hun har det, og hvad hun oplever.
• Hvorfor-spørgsmål: “Hvorfor bliver du?” lyder som en anklage. Spørg i stedet “Hvad har du brug for?”
• Færdige løsninger: Hun skal træffe sine egne beslutninger. Du skal ikke pakke hendes kufferter.

Hvis hun afviser, at der er noget galt, så svar fx: “Okay. Jeg tror på dig, og jeg er her, hvis det ændrer sig.” Så har du ikke accepteret, at alt er fint, men du har heller ikke lagt pres på.

Sådan er du en stabil støtte i hverdagen

Den største forskel gør du ikke i den ene store samtale, men i de mange små, trygge øjeblikke bagefter. Psykisk vold gør verden mindre, og din opgave er at holde en dør åben til resten af livet.

• Hold kontakten, også når hun er svær at få fat i. Send en kort besked uden forventning om svar, fx “Tænker på dig. Ingen krav om at svare.”
• Inviter til små, lavtærskel-aktiviteter. En gåtur, en kaffe, en tur i genbrugsbutikkerne eller en aften med film kræver ikke store forklaringer hjemme.
• Anerkend det gode i hende. Sig konkret, hvad du sætter pris på: hendes humor, hendes øje for farver, hvordan hun altid har kunnet få et rum til at lyse op. Det modvirker de beskeder, hun måske får derhjemme.
• Tro på hendes oplevelse. Hvis hun fortæller noget, så sig “Det lyder svært” frem for at tvivle eller forklare partnerens adfærd væk.
• Lav en diskret aftale. Aftal fx et kodeord eller en emoji, hun kan sende, hvis hun har brug for, at du ringer eller kommer. Vær kun med på det, hvis du reelt kan handle på det.
• Vær forsigtig med digitale spor. Hvis partneren kontrollerer hendes telefon, så spørg, hvordan hun foretrækker, at I kommunikerer, og slet selv følsomme beskeder.
• Bevar normaliteten. Tal også om serier, tøj, madlavning og planer. Hun er ikke kun et offer, men et helt menneske med en identitet uden for forholdet.

Hjælp hende gerne med at mærke sig selv igen, uden at gøre det til et projekt. Måske køber I en ny læbestift sammen, eller hun låner en kjole, hun har lyst til, men ikke tør købe selv. Små valg, der alene er hendes egne, kan være en stille påmindelse om, hvem hun er.

Sådan passer du på dit eget overskud som pårørende

Det er opslidende at elske et menneske, der har det dårligt, og som ikke tager imod den hjælp, du tilbyder. Mange pårørende bliver trætte, vrede, bekymrede eller får dårlig samvittighed. Det er normale reaktioner, og de betyder ikke, at du er en dårlig ven.

• Afgræns din rolle. Du er veninde, ikke terapeut, politi eller frelser. Du er ikke ansvarlig for hendes valg.
• Sæt grænser for din tid. Aftal med dig selv, hvornår du er tilgængelig, og hvornår telefonen må ligge. Du må gerne sige: “Jeg vil gerne tale med dig, men jeg kan ikke lige nu. Kan vi tage det i morgen?”
• Find din egen støtte. Tal med en tredje person, der kan holde på fortroligheden, fx en partner, en anden veninde eller en rådgiver. Gør det uden at udlevere detaljer, hun har betroet dig i fortrolighed, medmindre der er fare på færde.
• Hold fast i dine egne rutiner. Motion, søvn, venner, kreative pauser og tid til dig selv er ikke luksus. De er det, der gør dig i stand til at blive ved med at støtte.
• Accepter, at du ikke kan tvinge forandring. Mange vender tilbage flere gange, før de forlader et forhold, eller de bliver, selv om du håber på det modsatte. Din rolle er at være der, når hun er klar.

Tag dine egne følelser alvorligt. Hvis du mærker, at bekymringen fylder dit liv, din søvn eller din egen parrelation, er det et tegn på, at du også har brug for en samtale med en professionel.

Hvornår og hvordan du opfordrer til professionel hjælp

Ved akut fare

Er der tegn på fysisk vold, trusler på livet, eller frygter du, at hun eller børnene er i umiddelbar fare, skal sikkerheden komme først. Ring 112 ved akut fare. Er det ikke akut, men der er behov for politiets hjælp, kan du kontakte politiet via 114.

Når hun er klar til at tale med nogen

Du kan nævne mulighederne uden at presse. Eksempler på steder, hun kan søge hjælp:

• Sin egen læge, som kan være en tryg indgang, hvis hun døjer med stress, angst eller søvnproblemer.
• Organisationer som Lev Uden Vold og Danner, der rådgiver om vold i nære relationer, også psykisk vold.
• Et krisecenter, hvis hun har brug for et sikkert sted at være.
• En professionel rådgiver eller konsulent med erfaring i parforhold, skilsmisse og familier, som kan hjælpe hende med at få overblik.

Sig det gerne på denne måde: “Jeg tænker, det kunne være rart for dig at tale med en, der kender til den slags. Hvis du vil, kan jeg hjælpe med at finde nogen, eller jeg kan sidde ved siden af, mens du ringer.” Tilbuddet om praktisk hjælp gør tit forskellen: at finde telefonnummeret, følge med til en samtale eller passe børnene imens.

Hvis børn er involveret

Hvis du er bekymret for børns trivsel, kan du kontakte kommunens børne- og familieafdeling. Du kan også overveje at tale med børnenes skole eller daginstitution, hvis du har en relation dertil. Overvej, hvordan det kan påvirke din venindes tillid, og fortæl hende om muligt, hvad du gør, og hvorfor.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør jeg, hvis min veninde nægter, at der er noget galt?

Accepter, at hun ikke er klar, og skab ikke konflikt om det. Bliv ved med at være en varm og pålidelig person i hendes liv, og lad hende vide, at din dør altid er åben. Mange har brug for tid, før de kan se mønsteret.

Må jeg konfrontere partneren direkte?

Det anbefales sjældent. En konfrontation kan gøre det værre for din veninde og risikere, at hun bliver isoleret endnu mere eller får forbud mod at se dig. Det er som regel tryggere at holde fokus på din relation til hende.

Hvordan undgår jeg at blive udbrændt som pårørende?

Sæt realistiske grænser for din rolle, find din egen støtte, og husk, at du ikke er ansvarlig for hendes valg. Hold fast i dine egne vaner og relationer, og søg professionel sparring, hvis bekymringen fylder for meget.

Hvornår skal jeg gribe ind på trods af hendes ønsker?

Hvis der er akut fare for liv eller sundhed, eller hvis børn udsættes for fare, skal du handle, også selv om hun ikke ønsker det. Ring 112 ved akut fare, og kontakt kommunen, hvis børn mistrives. I alle andre situationer er din rolle at støtte, ikke at overtage.