Hvornår skal du stifte et holdingselskab som freelancer?

Annonce – sponsoreret indhold.

Du bør som hovedregel stifte holdingselskab, når dit drifts-ApS tjener flere penge, end du har brug for privat, eller når du vil kunne sælge, geninvestere eller starte nye projekter uden at risikere det hele i ét selskab. Så længe dit ApS lige akkurat løber rundt, og du tager det meste af overskuddet ud til dig selv, er en holding sjældent værd at have. Når din indkomst fra sponsorater, eget designmærke eller konsulentarbejde derimod begynder at skabe en reel opsparing, kan strukturen give ro, overblik og fleksibilitet.

Stifte holdingselskab: Det er forskellen på en holding og dit drifts-ApS

Dit nuværende ApS er et driftsselskab. Det sender fakturaer, modtager sponsorbetalinger, køber stof ind, betaler lønninger og har ansvar over for kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Det er her, risikoen ligger.

Et holdingselskab driver ikke selv forretning. Det ejer anparterne i driftsselskabet, og dig selv ejer du holdingselskabet igennem. Strukturen er altså: dig → holdingselskab → driftsselskab (eller flere). Juridisk er en holding også et ApS, så den stiftes på samme måde og kræver de samme grundtrin som et almindeligt ApS.

Pointen er, at overskuddet kan flyttes fra driftsselskabet op i holdingselskabet som udbytte. Udbytte mellem selskaber er som hovedregel skattefrit, når holdingselskabet ejer en tilstrækkelig andel af driftsselskabet, og det gør det typisk, når det ejer hele selskabet. Pengene ligger derefter i et selskab, der ikke er udsat for driftens risici. Tager du dem ud til dig selv privat, beskattes de som udbytte. En holding er derfor ikke en genvej uden skat, men en måde at styre, hvornår og hvordan pengene bruges.

Vil du i gang, så opret holdingselskab og ApS hos Flexum, hvor du kan vælge gratis oprettelse via Lunar eller en fast pris fra 595 kr. via Simple Law. Du betaler stadig 670 kr. i registreringsgebyr til Erhvervsstyrelsen pr. selskab og skal indskyde 20.000 kr. i selskabskapital, men du slipper for selv at sidde med papirerne.

Hvilke tegn viser, at det er tid til at stifte en holding?

Der er ikke en magisk omsætningsgrænse. Det er dine mål og din situation, der afgør det. Disse tre signaler er de tydeligste:

Du har overskud, som du ikke skal bruge lige nu

Hvis du løbende lader penge stå i driftsselskabet, fordi du ikke har brug for dem privat, sidder din opsparing i samme selskab som din risiko. En ny sponsoraftale kan gå skævt, et lager af kollektionen kan blive hængende, eller en kunde kan være langsom til at betale. Med en holding kan du flytte overskuddet ud af skudlinjen og bruge det til at geninvestere, for eksempel i et nyt produkt, en ny kollektion, aktier eller en ejendom.

Du overvejer at sælge virksomheden senere

Bygger du et brand, som en dag skal sælges, er holdingstrukturen oplagt. Gevinst ved salg af aktier i et datterselskab er som hovedregel skattefri for holdingselskabet. Pengene lander i holdingen, hvor du kan geninvestere dem i næste projekt. Samtidig er et rent driftsselskab nemmere for en køber at overtage, fordi din private opsparing ikke ligger i det.

Du har flere projekter eller indtægtsstrømme

Måske har du en blog, en stylingforretning og et lille designmærke. Hvis de ligger i samme selskab, kan problemer i ét projekt ramme de andre. Med en holding kan du have hvert projekt i sit eget datterselskab, så en fejlslagen kollektion ikke tager din konsulentforretning med sig. Du får også et klarere overblik over, hvad hvert projekt faktisk tjener.

Har dit personlige brand en høj værdi, for eksempel navn, billedrettigheder eller designs, kan en holding også blive relevant til at samle de rettigheder ét sted. Det er dog et område, hvor skat og værdiansættelse hurtigt bliver komplekst. Tal med en rådgiver, før du flytter noget.

Hvornår er en holding for tidligt eller overflødig?

Mange kreative selvstændige stifter en holding, fordi det lyder professionelt. Det er sjældent en god grund. Overvej at vente, hvis:

• Du tager næsten alt overskud ud privat. Hvis pengene alligevel ender hos dig, er der ikke noget at flytte over i holdingen.
• Dit ApS er helt nyt, og indtjeningen er uforudsigelig. Så er det klogere at få driften til at fungere først.
• Du ikke har lyst til mere administration. En holding betyder endnu et selskab med eget regnskab, årsrapport og ledelse.
• Du ikke har en plan for pengene. En holding med en tom konto er bare en ekstra udgift.

Husk også, at du betaler 670 kr. til Erhvervsstyrelsen og indskyder 20.000 kr. i selskabskapital for hvert ApS. Selskabskapitalen er dine penge, der står i selskabet, men de er bundet, og du skal have dem til rådighed, når selskabet stiftes. Ud over det kommer løbende regnskabs- og revisorudgifter.

Hvordan stifter du et holdingselskab trin for trin?

Rækkefølgen afhænger af, om du starter fra nul, eller om du allerede har et driftsselskab. Det er vigtigt at vide, før du går i gang.

1. Afklar din målstruktur. Skal holdingen eje ét driftsselskab eller flere? Skal du eje 100 % selv, eller har du en partner med?
2. Stift holdingselskabet. Du skal bruge navn, vedtægter, kapital på mindst 20.000 kr., en bankkonto og registrering hos Erhvervsstyrelsen. Alle ejere skal have dansk bopæl, hvis du bruger Flexums oprettelsesløsninger.
3. Beslut, hvordan driftsselskabet kommer ind under holdingen. Har du allerede et ApS, skal anparterne overdrages til holdingselskabet, typisk ved en aktieombytning eller et salg. Det har skattemæssige konsekvenser, som du ikke bør gætte dig til.
4. Opret en separat bankkonto til holdingen. Hold pengestrømmene adskilt fra første dag.
5. Beslut en udbyttepolitik. Hvor meget overskud skal rykkes op i holdingen, og hvornår?
6. Aftal regnskab og revision. Begge selskaber skal have deres eget regnskab.

Starter du helt forfra, er det ofte enklest at oprette holdingen først og lade den stifte driftsselskabet bagefter. Så slipper du for at flytte noget senere.

Hvilke typiske fejl bør du undgå, når du har en holding?

Selve stiftelsen er den lette del. Det er driften bagefter, hvor fejlene opstår.

• At blande private og selskabsmæssige penge. Selskabsloven sætter grænser for, hvornår et selskab må låne penge til sine ejere, og Skattestyrelsen har regler for, hvordan sådanne lån beskattes. Brug ikke holdingen som privat sparegris.
• At tro at holdingen beskytter alt. Har du givet en personlig kaution, for eksempel på en lejekontrakt eller et lån, hæfter du stadig privat.
• At udbetale udbytte uden at have frie reserver. Udlodning kræver, at selskabet har penge nok, og at det stadig er økonomisk forsvarligt.
• At flytte rettigheder eller aktiver uden vurdering. Handler mellem dine egne selskaber skal ske på markedsmæssige vilkår.
• At glemme at opdatere vedtægter og ejerbog. Ændrer ejerforholdene sig, skal det registreres korrekt.

Hvordan afgør du, om din situation kalder på en holding?

Stil dig selv fire spørgsmål:

1. Står der løbende overskud i mit ApS, som jeg ikke skal bruge privat de næste par år?
2. Kunne jeg tænke mig at sælge mit brand eller en del af forretningen på sigt?
3. Har jeg, eller får jeg snart, mere end ét projekt eller én indtægtskilde?
4. Er jeg villig til at bruge tid og penge på et ekstra selskab?

Svarer du ja til de to første eller til den tredje, og ja til den sidste, er det en god idé at undersøge strukturen alvorligt. Svarer du nej til de fleste, kan du roligt vente.

Skat og selskabsret afhænger af din konkrete situation, og reglerne ændrer sig. Gennemgå derfor planen med en revisor eller advokat, før du flytter anparter eller rettigheder. Oplysninger om selskabsstiftelse finder du hos Erhvervsstyrelsen, og Skattestyrelsen forklarer beskatning af udbytte og aktiegevinster. Når du har truffet beslutningen, er selve oprettelsen heldigvis den nemme del.